Franz Wingender: Generalsekretær Frederik Petersen
Franz Wingender: Generalsekretær Frederik Petersen
Bogen er et fængslende portræt af en af dansk sydslesvigers vanskelige rolle i krigens år - et bidrag til Danmarks historie i de fem onde år 1940-45.
Udgivet 1990, 112 sider.
En danskhedens repræsentant i Sydslesvig 1923-45.
Generalsekretær Frederik Petersen (1900-1945) var en af de markante mænd i det danske arbejde i Sydslesvig i mellemkrigsårene. Han var født i Nordslesvig, men valgte i 1922 det tyske statsborgerskab for at kunne gøre en indsats syd for den nye grænse. I de følgende år virkede han som vandrelærer, ungdomssekretær og pressemand og fra 1928 som Den slesvigske Forenings sekretær for landdistrikterne. Fra 1932 var Frederik Petersen generalsektretær. Utallige var de problemer, som han kom til at løse for mindretallet i nazismens år.
Fra 1939 til 1945 måtte Frederik Petersen følge de tyske hære. Den 9. april 1940 var han med ved besættelsen af Danmark. Han deltog derefter i krigen på både vest- og østfronten.
1943-44 blev Frederik Petersen igen sendt til Danmark, nu som tolk. Han evnede at balancere mellem den tyske hærs krav og ønsket om samtidig at hjælpe sine danske landsmænd. Men til sidst gik det galt. Han blev anholdt af Gestapo og sendt til østfronten. Her faldt Frederik Petersen i slaget om Berlin i krigens sidste dage.
Frederik Petersen var en flittig brevskriver og fotograf. På grundlag af hans mange breve og fotos fortæller bogen om hans virke i Sydslesvig og især om hans mærkelige skæbne under krigen.
Bogen er et fængslende portræt af en af dansk sydslesvigers vanskelige rolle i krigens år - et bidrag til Danmarks historie i de fem onde år 1940-45.
Bogen er udsolgt men kan frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket. Se nedenfor.