Bliv låner
Alle kan blive lånere ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.
Det er gratis.
Som låner på biblioteket får du det fulde udbytte af vores faciliteter og udbud.
Det er nemt og hurtigt at blive oprettet som bruger, men det kræver, at du møder op på biblioteket og udfylder en indmeldelsesformular og fremviser fotolegitimation i form af et "Personalausweis" eller et pas.
Har du ikke mulighed for at komme til biblioteket - fx hvis du bor langt væk og skal være pakkelåner, kan du sende din indmeldelse på email. Men din kopi af fotolegitimation sender du med posten, da det indeholder personfølsomme oplysninger. Når det er modtaget, vil du blive registreret som låner og dit kort vil blive tilsendt.
Hent indmeldelsesblanketten nedenfor.
Pinkoden kan til enhver tid ændres af låneren. Eventuelle adresseændringer skal meddeles.
Børn op til 16 år ledsaget af voksne, kan indmeldes med en forælders eller værges underskrift. Uledsagede børn kan ikke indmeldes.
Børn i skoleklasser og børnehaver, som besøger bibliotekerne med voksenledsagede grupper, kan indmeldes når de medbringer udfyldt indmeldingsformular med forældrenes underskrift. Forældrene har forud fået bibliotekets reglement udleveret.