Sådan virker hotspot
Bibliotekets trådløse netværk, som du frit kan koble dig på, hedder DCBIBSPOT.
Ved alle bibliotekets store filialer, dvs. både i Flensborg, Husum og Slesvig findes der små sendere (Access points), der gør det muligt via din egen bærbare pc, eller andet trådløst udstyr (smartphone, tablet eller lignende) at logge dig på DCBIBSPOT.
På DCBIBSPOT understøttes udelukkende protokollerne http og https, og derfor kan du f.eks. ikke downloade via ftp programmer eller lignende.
Nettet kan heller ikke bruges til fildelingsprogrammer, ligesom vores firewall vil forhindre adgang til sider, der af vores tjenesteudbyder er markeret som værende usikre eller indeholdende stødende indhold. Oplever du problemer med at tilgå sider, som du mener uretmæssigt er blevet markeret som usikre eller stødende, er du meget velkommen til at kontakte IT-afdelingen på it@dcbib.dk.
Krav til din pc, tablet, smartphone mm.
Der skal være et trådløst netkort på din bærbare PC eller håndholdte enhed.
Din bærbare PC eller håndholdte enhed skal kunne logge på trådløse netværk uden sikkerhed, og alt efter hvilken pc eller styresystem du bruger, vil du enten blive logget på automatisk, eller blive spurgt om du vil logge på DCBIBSPOT.
Adgang til netværket er tidsmæssigt begrænset til den enkelte filials åbningstid.
Der er ikke nogen sikkerhed på det trådløse netværk, derfor skal du (som du skal alle steder!) være opmærksom på, at alle oplysninger sendes over det åbne Internet.
Vi kan ikke yde support til din PC, eller opsætning af netværk på denne. Bibliotekets hotspot overholder standarden for åbne trådløse netværk, og hvis din PC er sat op til at bruge sådanne net, vil det fungere.
OBS! Udskrivning på bibliotekets printere via det trådløse netværk er ikke muligt. Vi anbefaler derfor, at du medbringer et usb-stick eller lignede, hvis du ønsker at udskrive dokumenter eller billeder. Ad denne vej kan du nemt overføre de filer, der ønskes udskrivning af, til en af de mange PC'er i udlånsområderne, som alle er konfigureret til at kunne benytte bibliotekets printere.