Fra bogens forord

Venner af studieafdelingen overlod os læseværdige manuskripter med barndomsminder af Ida Schmidt-Phiseldeck, datter af sognepræsten ved Sankt Johannes kirke indtil 1864, og Hakon Thomsens dagbog 1913-18 - han var sØn af bankdirektØr Peter Thomsen - og det var da klart, at studieafdelingen ville være i stand til at udgive en bog med barndomsminder, ja, at den med det stof, som Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg, i forvejen rådede over og var i stand til at skaffe, ville få rigeligt til flere bind, men det var naturligt, at bindet 1890-1920 måtte komme først.

Den tids børn lever endnu til dels iblandt os og kendes af mange, som gerne vil læse om de ældres oplevelser i en tid, der var så forskellig fra vor, men disse ældre flensborgere måtte sættes i gang med at skrive, medens tid var. I flere tilfælde er kernen i barndomsminderne trykt fØr, som der er gjort rede for i noterne, men de er i alle tilfælde blevet stærkt øget ved gentagne samtaler eller breve gennem flere år, så at der er tale om helt nye bidrag.

Studieafdelingen takker alle forfatterne for deres vilje og evne til samarbejde. Takken gælder også Alfred Thomsen, som har vist bogen stor velvilje ved at overlade os sin broder Hakons dagbog. Både han, Jacob Kronika og Christian Metz fortjener tak for værdifulde oplysninger, som ikke kunne fås andet steds fra. Den altid redebonne stadsarkivar dr. Hans-Friedrich SchUtt og hans tjenstvillige medarbejdere bringes en hjertelig tak for god hjælp.

Ad åre vil studieafdelingen bringe flere bind af "Barn i Flensborg", og den håber, at de, der var bØrn efter 1920, vil være lige så villige til at arbejde med som den ældre slægt i denne bog. Ligeledes vil studieafdelingen være taknemlig for meddelelser om ukendte minder fra Flensborg og det øvrige Sydslesvig.

I dette tidsrum fik børn i Flensborg kun dansk undervisning, hvis for5 ældrene selv magtede opgaven. Det er derfor et formål i sig selv at gengive Ernst Christiansens og Hakon Thomsens selvlærte dansk med alle deres stavefejl, tyske udtryk og ufuldkomne sproglige vendinger; begge var de allerede som drenge fremragende brugere af deres danske modersmål, også i i den skriftlige form. Svend Johannsen bringer et væsentligt bidrag til dette vigtige spørgsmål.

I bogen omtales ting, hændelser og forhold, som er selvfØlgelige for forfatterne og kendt af folk, som er fortrolige med Flensborgs og det Øvrige SØnderjyllands historie. Udgiveren har taget særligt hensyn til den ukyndige læser ved at gøre meget ud af noter og billedtekster, men da der ikke er sat forstyrrende notetal i teksten, må læseren selv være opmærksom på forholdet.

Studieafdelingens danske venner vil umiddelbart forstå, at det er nØdvendigt, at danske i Sydslesvig er fortrolige med deres egen fortid og dens problemer, hvis grundlæggende træk stadig er de samme. Studieafdelingen har mange tyske venner og håber at få flere ved sit arbejde på at fremme det gode forhold mellem dansk og tysk i Sydslesvig. Det kunne se ud som en modsigelse til dette, når der i denne bog bringes beretninger om folkelig undertrykkelse. Studieafdelingen vedkender sig disse to selvmodsigende opgaver: både at fremme freden i nutidens grænseland og at fremstille Sydslesvigs historie sandt og klart. Vore tyske venner må så finde deres glæde ved de ikke få udtryk for taknemlig anerkendelse af god tysk vilje, som også findes i denne bog.

Svend Johannsen har i sit liv i den danske skoles tjeneste formålsfast fremhævet nødvendigheden af at bruge det danske sprog og har vist frygtlØs fremtræden, når det gjaldt danske livsspørgsmål. Disse egenskaber førte ham følgerigtigt til fængslet i Flensborg og til koncentrationslejren Sachsenhausen. Nu hviler han ud efter arbejdsrige år, og studieafdelingen bringer ham sin bedste tak ved at tilegne ham bogen om "Barn i Flensborg".

Bogen er udsolgt, men kan frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket.