Bogens forord

Indsamling af erindringer til denne bog påbegyndtes med kontorchef Lars Schubert som initiativtager og som inspirerende medredaktør. Lars Schubert kom ikke til at se bogen færdiggjort.

"Barn og ung i Sydslesvig 1900-1982" er en fortsættelse af bøgerne "Barn i Flensborg 1890-1920" og "Barn og ung i Flensborg 1920-45", der udkom i henholdsvis 1972 (2. oplag 1973) og i 1977. Den første er i dag udsolgt - den anden endnu ikke. Den første er redigeret af bibliotekslektor Poul Ktirstein (1919-1973), den anden af bibliotekslektor Johann Runge og Lars Schubert.

Denne bog er formodentlig ikke sidste bind i en serie, der prøver at fastholde individuelle opfattelser af sydslesvigske år og dage, og man kunne tilføje steder, hvor danskheden i Sydslesvig har spillet og spiller en rolle.

Der er grund til at sige alle bogens forfattere tak - også tak for den langmodighed, de har vist, før deres manuskripter kunne sendes i trykken. De her udsendte barndomserindringer dækker bredere end før "hele« Sydslesvig, fra Tønning og Husum over Kollundmark til Agtrup og Ladelund, fra Ladelund østover til Harreslev, Flensborg og Tarup og sydover til Strukstrup, Slesvig og Rendsborg. 16 bidrag fra godt en halv snes lokaliteter - korte skoleveje og lange - 16 menneskers liv i danskhed - af dem rejste 4 til Danmark, mens 12 forblev i Sydslesvig.

En enkelt af dem - oplandsbibliotekar Fr. Mommsen - døde i 1966, hans hustru, Line Mommsen f. Hørltick, har givet sin tilladelse til udgivelse af Fr. Mommsens meget realistiske erindringer.

Det gælder for alle bogens bidragydere, at de på deres måde har givet af sig selv, hvad de kunne give. De har søgt på deres facon og i deres egen stil at videregive indtryk, oplevelser og begivenheder, som i deres tilværelse og til deres "dannelse« er erindret. Selvbiografierne fra en periode, da identitetsproblemet ikke stod til debat - det var der ligesom ikke plads til - trykket fra omverdenen var for stort - den frihed, man havde, måtte overvejende være af indre art. Man levede sin ungdom dengang uden at gøre den til et problem, og uden at gøre sig klart, at den var en skæbne. Ja, selve ordet skæbne dukker sjældent op til overfladen. Til gengæld findes det i sammenhænge og måske oftest mellem linierne.

Nogle blev tvunget, andre gjorde det til en frivillig beslutning at vælge anden bopæl. - Grænselandet er underkastet samme »vandringer« til (eller fra) som andre landsdele: en nuanceret samling af »skæbner«, måske mest præget af dem, der blev.

I årene op til 1970'erne var der kun to markante sydslesvigske skribenter: den ene Jacob Kronika (1897-1982), journalist og redaktør, og forfatteren Willy-August Linnemann (1914-1985). Navnlig den sidste blev identificeret som sydslesvigsk forfatter - og som den største. Og med rette.

Men Studieafdelingens første flensborgske erindringsbøger og Helmut Leckbands »Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden«, der udkom umiddelbart efter »Barn i Flensborg«, åbnede i større omfang for erindringer. De kan nævnes i flæng: Svend Johannsens »For alt hvad du har kært«, Niels Bøgh Andersens »Fiskersøn fra Aventoft«, »Feltdegn fra Harreslevmark« og »Forstander på Jaruplund« og senere Franz Wingenders »Mit danske liv« og »Krigens lænker«. Kikker man nøjere efter i sydslesvigske årsberetninger, Sprogforeningens Almanak, Sønderjysk Månedsskrift og andre af Grænselandets publikationer, er det, som om allerede den første bog med flensborgske barndomserindringer åbnede for en længe lagret skrivelyst.

Det var et af formålene med den og de efterfølgende bøger: også vi har en historie, også vi har erindringer. Brudstykker til et mønster.

Vi takker for et godt samarbejde med de 16 fortællere og dem, der fik dem til at skrive eller gemte deres erindringer. Bidragydernes tekst, staveformer og tegnsætning er bibeholdt og kun ændret efter samtykke.

I valg af billedmateriale har vi lagt vægt på at gengive, hvad forfatterne ønskede gengivet, mindre på hvad der kunne findes i Billedsamlingen i Den slesvigske Samling. De korte biografier i noteapparatet omhandler glemte personligheder, som fortælleren udmærket kender, også alle ældre læsere, men næppe de yngre læsere, bogen også vil få.

Det fremgår af bogens omfang, at forfatternes bidrag har fået den størrelse og det omfang, den enkelte forfatter har ønsket. Så meget om redaktørernes overvejelser under redigering af bidragene.

Red. af Jørgen Hamre og Johann Runge. 510 s. 1986.

Bogen er udsolgt, men kan frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket.