Bibliotekets brugerråd

Formål: at fremme dialogen med brugerne af biblioteket, modtage idéer og feedback på initiativer.

Retningslinjerne for Brugerrådet er nedfældet som følger i bibliotekets vedtægter:

  1. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. etablerer et brugerråd med det formål at fremme dialogen med brugerne af biblioteket, modtage ideer og feedback på initiativer.
  2. Enhver registreret låner i biblioteket kan deltage i ”DCB brugerråds” møder, som indkaldes og tilrettelægges af administrationen for biblioteket. Der holdes 2 møder om året; hhv. om foråret og efteråret.
  3. På mødet i efteråret i 2017 vælger brugerrådet blandt de fremmødte brugere under mødet 1 repræsentant til bestyrelsen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. som ved bestyrelsesmøderne både har tale- og stemmeret. Vedkommende skal være fyldt mindst 18 år.
  4. Brugerrådets repræsentant er udpeget for 3 år.
  5. Den nærmere udformning af brugerrådet er nedfældet i en forretningsorden.

Uanset om du benytter bogbussen langt ude på landet eller en af bibliotekets filialer i Husum, Slesvig, Egernførde eller kommer på Flensborg bibliotek, så er du velkommen. Det vigtigste er, at du har noget på hjerte og har lyst til at bidrage med gode ideer og meningsudveksling om biblioteksdrift og udvikling i Sydslesvig.

Alle møder foregår på dansk.

Mødeindkaldelser annonceres i Flensborg Avis, på bibliotekets hjemmeside og Facebook.

KONTAKT brugerrepræsentanten: Gynell Knipphals - mail: brugerrep@dcbib.dk