Babytorsdag med oplæg: Børns tænder og tandpleje

Babyer
Hver torsdag-formiddag mødes forældre med deres babyer på børnebiblioteket på Flensborg Bibliotek. Her er der mulighed for at udveksle erfaringer med andre og få rådgivning fra sundhedstjenestens sygeplejersker. Denne gang kan du glæde dig til et oplæg, der handler om tandbørstning, tandlægebesøg og hvordan du sikrer, at dit barns tænder forbliver raske.
Tid
10:00 - 12:00
I samarbejde med
Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Kom og hyg jer med andre forældre med småbørn!

På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ind på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet baby samt få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.

Oplæg om børns tænder og tandpleje

Denne gang skal det dreje sig om mælketænder: Hvordan børster vi tænder på de små? Hvordan sikrer man, at børnenes tænder forbliver raske? Hvornår skal baby første gang til tandlæge? Det og meget mere får du svar på, når Irmgard Griemert eller Madeline Nolte kommer og deltager i denne Babytorsdag på biblioteket.

Oplæg ca. engang om måneden

Enkelte torsdage er der oplæg med teori og praktisk kunnen omkring børns udvikling, så du hjemme kan arbejde videre med dit barn.

Torsdag d. 23. januarOplæg om "Mad og måltid"
Torsdag d. 27. februarOplæg om "Sikkerhed i hjemmet og førstehjælp til småbørn"
Torsdag d. 13. marts"Sansestund" med børnebibliotekar Mette Laustsen
Torsdag d. 27. martsOplæg om "Det talende barn"
Torsdag 24. aprilSprogstimulering - Lær dansk sammen med din baby
Torsdag d. 22. majOplæg om "Det stærke barn" og babyrytmik
Torsdag d. 26. juniHygge & rådgivning om regler og muligheder op børneområdet i Tyskland
Torsdag d. 24. juliOplæg om "Børns tænder og tandpleje"