Noget der ligner Kaptajn Underhyler
Elsker du Kaptajn Underhyler? Så frygt ej – her er masser af skøre, actionfyldte og sjove serier, der er mindst lige så gakkede og geniale!
Af Casper Schack

Mange børn har overgivet sig til superhelten i hvide underbukser! Serien om Kaptajn Underhyler, skabt af Dav Pilkey, har været elsket i mange år og er stadig en af de mest læste på biblioteket.
Med genudgivelserne i farver har en ny generation kastet sig over bøgerne – men hvad gør man, når de er slugt? Findes der andre serier, der minder om Kaptajn Underhyler?
Det gør der! Dette udvalg er fyldt med gakkede, sjove og actionfyldte serier, der rammer lige i samme humoristiske ånd. Perfekt til børn, der elsker skøre universer, superhelte-kaos og masser af grin!