Som et resultat af den første verdenskrig led befolkningen i Tyskland af sult. Børnene var underernærede og underudviklede. Undersøgelser viste dengang, at børnene fra Flensborg ofte var et par centimeter mindre end børn i samme alder nord for grænsen.

Danmark havde ikke deltaget i krigen, og forsyningssituationen var derfor meget bedre. Fra 1919 begyndte private arrangører at tilbyde ferieophold i Danmark til slesvigske børn. Mere end 6.000 børn fra Nord- og Sydslesvig rejste til plejefamilier i Danmark i sommeren 1919.

Børn ombord på damperen „Aegir“. Både da skibet ankom og sejlede afsted igen, stimlede folk sig sammen på havnen. Det var ikke ualmindeligt, at børn piskede stemningen op med flag og sange, så politiet måtte gribe ind.

Reaktionerne fra tysk side var ikke kun positive, og forsyningssituationen bestemte som emne den efterfølgende valgkamp indtil afstemningen #speckdänen. I sommeren 1920 kom det mellem Tyskland og Danmark til strid om ferierbørn. Sydslesvig forblev med Tyskland efter afstemningen, og der blev grundlagt danske skoler for det danske mindretal, der forblev i Tyskland #skoleforeningen. Derfor blev Danmark fra tysk side beskyldt for at ville påvirke tyske børn og deres forældre med disser rejser for at vinde dem til danske skoler. De tyske myndigheder nægtede derfor at nedsætte pasgebyrene, så forældrene ikke havde råd til børnene at krydse grænsen.

Der var omfattende private donationer, som ikke desto mindre gjorde det muligt for børnene at tilbringe deres ferie i Danmark. Der stadig ferieture til Danmark for børn fra Sydslesvig i dag.

Efter at Zone 1 blev indlemmet i Danmark #genforeningen, blev tyske embedsmænd udvist fra Danmark og de tyske myndigheder forsøgte at får skolepligtige børn tilbage, som var blevet sendt til Danmark af forældrene.