Eva Tind

Eva Tind

Mange forfattere fortæller, at de altid har haft et ønske om at skrive, men sådan var det ikke for Eva Tind.

Eva Tind. Foto: Natascha Rydvald
Eva Tind. Foto: Natascha Rydvald

Hun gik ned med stress og kunne ikke andet end at skrive, og sådan skrev hun sin første bog. Hun ville lige skrive én mere, inden hun returnerede til sit ph.d.-stipendiat på Arkitektskolen, men den ene bog tog den anden - og Eva Tind synes om livet som forfatter:  

»Der er ikke nogen, der bestemmer. Man må alt. Det er en enorm frihed, at man kan undersøge noget og eksperimentere, fortælle på forskellige måder. Det elsker jeg. Man kan få lov til at forbinde ting, der ellers ikke er forbundne, f.eks. placere to mennesker, som aldrig har mødt hinanden, i et rum og så se, hvad der sker. Som barn i Låsby stod jeg en hel vinter op hver morgen klokken fem for at dele Jyllands-Posten ud. Forfatterjobbet er bedre, for man behøver ikke at stå tidligt op, man kan mange morgener sove, til man vågner, fremfor når vækkeuret ringer. Og når jeg skriver, har jeg ingen rute. Jeg aner ikke, hvor jeg skal hen. For mig er det at skrive også et eventyr. Det er derfor, jeg gør det, ellers kunne jeg bare have et almindeligt arbejde,«

fortalte hun til Søren Boy Skjold, da hun blev nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris i 2023 for Citronbjerget. (Jyllandsposten 23. september 2023)

Identitet og ophav

Citronbjerget handler om den midaldrende forfatter Sui, som forlader sin mand uden præcist at vide hvorfor. Hun rejser til Korea, hvor hun har arvet et hus efter sin ukendte bedstefar. Det er en roman om at finde sig selv, sin identitet og sine rødder. Tinds bøger handler ofte om identitet, tilhørsforhold og kultur samt om at rejse ud i verden og se sig selv og sit liv med nye øjne.

Da romanen Ophav udkom sidst på året i 2019, skrev DBCs anmelder Lotte Klemens Thomhave:

»Mesterlig fortælling om betydningen af, hvor vi kommer fra og hvordan vores genetiske familie påvirker, hvem vi er, men også en historie om, at vi selv kan påvirke retningen i vores liv. Romanen blander realisme med eventyr og er fortalt i et drømmende smukt sprog med fokus på den indre og ydre natur.«

Karaktererne kan minde om Eva Tind, selv om de er fiktive: 

»Jeg har altid brugt mig selv meget som en dør, en indgang – og her var der så en historie med fiktive karakterer,«

fortæller hun om starten på Ophav til DRs Michelle From Hoxer (2. juli 2019) i forbindelse med, at romanen blev nomineret til DR Romanprisen 2020.

Marie Hammer

Videnskabskvinden Marie Hammer forskede gennem 40 år i mosmider for at bevise teorien om, at kontinenterne har hængt sammen. Den meget udsædvanlige og glemte kvinde fik ny bevågenhed, da Eva Tind i 2021 udgav den biografiske roman Kvinden der samlede verden.

»Jeg imponeres til stadighed over, hvordan en så storslået og imponerende historie, som den Marie Hammers liv og virke udgør, kan serveres så formfuldendt "langt nede i gear" og så roligt, som Eva Tind gør det. Hun skriver sig ind under huden på læseren, uanset historiens indhold. Hun gjorde det med de tre (ret forskellige) romaner Han, Astas skygge og Ophav, og altså således også med Kvinden der samlede verden,«

skrev Maria Guldager Rasmussen 23. april 2021 på Litteratursiden.dk

Fra Korea til Danmark

Eva Tind er født i Pusan i Korea og blev adopteret til Danmark, da hun var 15 måneder. Hun debuterede med digtsamlingen do i 2009 og modtog Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik fra Det Danske Akademi. Digtsamlingen havde stor betydning for forfatteren: 

»Måske tror jeg, at den ting, der har haft størst betydning for, hvad jeg laver i dag, er min første bog, do. For mig menneskeligt set havde jeg haft meget svært ved at få de to verdener, jeg kommer fra, til at eksistere samtidig. Det er første gang, Danmark og Korea smelter sammen, og det var startskuddet på hele mit forfatterskab. Det åbnede en hel verden for mig, men det bandt også noget sammen, der ikke havde været bundet sammen i mig før,«

fortalte Eva Tind til Emil Bergløv, 18. februar 2024, Politiken.

Eva Tind er uddannet arkitekt og er ud over forfatter også filmskaber og billedkunstner. Som kunstner har hun udstillet værker på blandt andet Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Bibliotek, Louisiana og Göteborg Kunsthal. Som filmskaber står hun bag kunstfilmen This Is Not The End Of The World og biograffilmen og dokumentaren En rød løber for Asta Nielsen

Hun blev i 2015 tildelt et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond og modtog desuden Otto Rungs forfatterlegat i 2016. I 2011 udkom digtsamlingen Eva+Adolf. Flere af bøgerne er oversat til andre sprog blandt andet koreansk.