Franciska Clausen – Avantgardisten fra Paris

Bente Sonne | Franciska
Bente Sonne | Franciska
Den 9. september inviterer Sydslesvigs danske Kunstforening til et foredrag om den aabenraaske kunstner Franciska Clausen ved kunsthistoriker Grethe Bay. Ved samme lejlighed er der mulighed for at se udstillingen HOMMAGE Á FRANCISKA på biblioteket.
Tid
16:00 - 17:30
I samarbejde med
Sydslesvigs danske Kunstforening
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Franciska Clausen blev født i Aabenraa i 1899. Som barn fik hun tegneundervisning som led i almindelig borgerlig dannelse. Den blev senere fulgt op af kunstundervisning bl.a. på Kunstakademiet i København. I begyndelsen af 20erne rejste hun først til Berlin, senere til Paris for at uddanne sig. Hun søgte bevidst til de kredse og kunstskoler, hvor hun kunne møde den eksperimenterende kunst. I foredraget fokuseres på Franciska Clausens møde med denne kunst. Kubismen i Fernand Légers malerskole, surrealismen med inspiration fra André Bretons Det surrealistiske manifest og bl.a. inspireret af Piet Mondrian hendes senere udvikling af det genstandsløse maleri, konstruktivismen. 

Hjem til Danmark

I 1932 vender hun hjem til Danmark, der ikke var parat til at møde avantgardisten fra Paris. Hun bosatte sig i Aabenraa og i de efterfølgende år malede hun naturalistiske portrætter på baggrund af talrige bestillingsopgaver, bl.a. til portrætgalleriet på Folkehjem i Åbenrå. 

Sen anerkendelse

Først i 1950erne begyndte man at få blik for hendes pionerindsats og betydning i moderne international kunst. Det gav startskuddet til Franciska Clausens deltagelse i en række udstillinger, og til den offentlige anerkendelse, som bl.a. udmøntedes i Tagea Brandts Rejselegat 1966, Thorvaldsens Medaille 1977 og den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond 1979.

Foredrag på Flensborg Bibliotek ved kunsthistoriker Grethe Bay

Sydslesvigs danske Kunstforening glæder sig til at byde velkommen til foredraget. Gæster kan ved samme lejlighed se udstillingen HOMMAGE Á FRANCISKA, arrangeret af Grænselandsudstillingen i samarbejde med Kunstforeningen.