UGE 17 | Bogens dag: Littera(gå)tur

Flensborg midtby
Flensborg midtby
I UGE 17 skal det handle om FNs 17 verdensmål. Derfor kan du den 23. april komme med på en littera(gå)tur nær biblioteket i Flensborg, hvor du kan få tips til inspirerende læsning omkring de mange temaer, som verdensmålene handler om.
Tid
17:00 - 19:00
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Undervejs fortæller vi om både fag- og skønlitteratur, der giver dig nye perspektiver på de mange temaer, som verdensmålene handler om. Du behøver ikke kende verdensmålene for at deltage i turen - det gør du, når du går hjem.

Vi slutter turen af med et let og bæredygtigt fællesmåltid.

Turen tager ca. en time inkl. bogtips.

Billetter

Entré: 7 Euro. Begrænset antal pladser.

UGE 17 - Bibliotekernes Verdensmålsuge

UGE 17 er en landsdækkende temauge, hvor danske biblioteker sætter fokus på de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. I hele UGE 17 kan du deltage i forskellige arrangementer på biblioteket og gå på jagt i bibliotekets udstillinger med bøger, der kan gøre dig klogere på verdensmålenes temaer. Følg med på www.dcbib.dk for flere aktiviteter i ugen, når vi kommer tættere på.

Hvad er Verdensmål?

FN's 193 medlemslande vedtog i september 2015 de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er en opfordring til handling fra alle verdens lande - både fattige, rige og mellemindkomstlande - for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten.

Verdensmålene opfordrer verdens lande til blandt andet at mindske fattigdom og sult rundt i verden, reducere ulighed, sikre kvalitetsuddannelse og bedre sundhed for alle samt skabe mere bæredygtig vækst.

Målene er universelle. Skal vi nå de 17 verdensmål, skal alle bidrage; regeringer, ledere, virksomheder, organisationer, ngo'er og borgere.

Du kan også selv bidrage til at skabe en forandring - og det kan være både sjovt og spændende. Kom på biblioteket i UGE 17 og find ud af hvordan.