Fastelavn på Flensborg Bibliotek

Fastelavnsfest på Flensborg Bibliotek
Fastelavnsfest på Flensborg Bibliotek
Den 28. februar er det igen tid til årets fastelavnsfest på Flensborg Bibliotek, hvor vi skal slå katten af tønden og kåre årets kattedronninger og- konger. Derudover vil der være sjove sanglege med børnene. Husk tilmelding og udklædning!
Tid
15:00 - 17:00
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

I år er der igen fastelavnsfest på børnebiblioteket, hvor vi kårer kattedronninger og kattekonger. Festen starter med nogle sanglege og efterfølgende slår vi katten af tønden i forskellige aldersgrupper.

Hvad er fastelavn?

Fastelavn stammer fra den katolske tid. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt, inden man gik ind til den strenge tid uden blandt andet kød, fed mad og lækkerier.

Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, eksisterer fastelavnsfesten stadig. Fastelavnssøndag falder altid mellem 1. februar og 7. marts, og det er søndagen, som ligger syv uger før påskedag.

Katten i tønden

Helt frem til 1800-tallet var der en levende kat i tønden. At katten blev "slået af" tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede. I folketroen var katten et lidt "mistænkeligt" dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten - og dermed det onde - jaget væk. Efterhånden gik man over til at have en kattefigur, for eksempel lavet af gamle klude. Den karl, der slog katten ud af tønden, blev kattekonge og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. 

Fastelavn på Flensborg Bibliotek

Kom gerne udklædt til fastelavnsfesten!

For 0 - 10-årige. Fri entré. Begrænset antal deltagere!