Domestic noir – alle familier har hemmeligheder
Når hjemmet ikke længere er trygt … Domestic noir er fuld af mørke hemmeligheder, bedrag og plottwists, der holder dig fanget til sidste side.
Af Casper Schack

Hvad sker der, når det trygge hjem forvandles til et mareridt? Når dem, du elsker, måske skjuler noget – eller endnu værre, ikke er dem, du troede?
Domestic noir er en nervepirrende genre, hvor dramaet udspiller sig i hjemmet og blandt de nære relationer. Uforudsete hændelser, skjulte motiver og gådefulde fortællere gør det umuligt at vide, hvem man kan stole på.
I dette udvalg finder du psykologiske thrillers, hvor hyggelige facader krakelerer, hemmeligheder afsløres, og sandheden er langt mere uhyggelig, end nogen kunne forestille sig. Perfekt til dig, der elsker spænding med et mørkt, psykologisk twist.