Nazismens voldelige styre sluttede med den blodige anden verdenskrig, og i krigens sidste år fandt unge danske sydslesvigere sammen i ønsket om også aktivt at være med i bekæmpelsen af Hitler-diktaturet, ganske som modstandsbevægelserne i de besatte lande søgte at bidrage til krigens afslutning, til nazi-styrets fald og til genvindelse af den folkelige frihed.

Inspireret af og isamarbejde med modstandskredse i Danmark blevet modstandsarbejde sat i gang iSydslesvig. Det blev af beskedent omfang, men var båret afden samme protestholdning over for den nazistiske umenneskelighed.

Da nazismen og dens tusindårsrige faldt i grus, og krigen sluttede, glædede alle sig til, at et demokratisk samfund ville genopstå med respekt for menneskets frie udfoldelse i højsædet. H er meldte skuffelserne sig snart iforholdet til den britiske besættelsesmagt. Demokratiet skulle nok fremmes under befriernes besættelse, men forbud, censur og alle slags forhindringer omkring danske foreningsdannelser og dansk-sydslesvigsk politisk virksomhed m.v. kaldte stærke modsætninger frem. Også forholdet til den af besættelsesmagten udpegede, senere folkevalgte, regering i det nye »land« Slesvig-Holsten blev i høj grad spændt og fremkaldte konfrontationer.

Besættelsesmagtens manglende forståelse for grænselandets særlige nationale og folkelige problemer gjorde det nødvendigt for kredse inden for det danske mindretal at søge at komme til orde ad uofficiel og illegal vej. Det skete ved hjælp af opråb, flyveblade, plakater og regulære illegale blade efter mønster fra krigsårenes bladvirksomhed i de besatte lande.

Initiativerne både før og efter 1945 var istrid med mindretallets traditionelle loyale og lovlydige holdning, og det er yderligere bemærkelsesværdigt, at det i et vist omfang var de samme unge, der stod bag modstanden imod nazistyret og bag protesterne mod de oplagte urimeligheder i det nye demokratis første år.

Selv blev jeg såret på østfronten den 29. oktober 1942 og efter en benamputation udskrevet fra lazarettet i Slesvig i september 1943. Efter hjemkomsten til Flensborg kunne jeg slutte mig til den kreds af kammerater, der bestod af hjemsendte krigsskadede og danske statsborgere beskæftiget i Sydslesvig. Må jeg her yderligere henvise til mine to tidligere bøger »Mit danske liv« og »Krigens lænker«.

En varm tak for råd og bistand i arbejdet med bogen her skylder jeg Studieafdelingen og Den slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og først og fremmest redaktør Otto Lippert.

Bogen er udsolgt, men kan frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket. Se nedenfor.