Bogens indledning

Dette er en bog om de danske vandrelærere i Sønderjylland. Men hvad er en »vandrelærer«? vil mange sikkert spørge. De følgende sider vil give svaret.

»Vandrelæreren« hører i første række hjemme i historien om det danske mindretal i Sydslesvig efter 1920. I de første år efter grænsedragningen lykkedes det ikke at få oprettet skoler i det omfang mindretallet ønskede. Der var derfor behov for en ekstra indsats til værn om det danske sprog. Der blev brug for ekstra undervisning i dansk for børn og unge og kulturelt samvær blandt de voksne. Vandrelæreren var en af de mange, som påtog sig at dække behovet der, hvor der manglede danske skoler.

Vandrelærerne i Sydslesvig efter 1920 byggede imidlertid på en tradition fra før 1920. De tidligste vandrelærere møder vi kort efter Danmarks nederlag i krigen i 1864. De første vandrelærere arbejdede i Nordslesvig, og her fortsa tte vandrelærerne efter Genforeningen i 1920. Men vandrelærernes egentlige og længste historie kom til at udfolde sig i Sydslesvig efter 1920. Her fik vandrelærerne deres vigtigste arbejdsmark. De trak en stor del af læsset, da det gjaldt om at opbygge kendskabet til dansk eller at fastholde sproget, hvor det endnu var folks modersmål uden for Flensborg.

Efter 1945 fik vandrelærerne nye opgaver: nye tider skabte nye udfordringer frem mod vor tid. I 1996 nærmer vandrelærernes periode sig en afslutning. I dag er der kun en vandrelærer tilbage. Et kapitel i det danske kulturarbejdes historie går mod slutningen.

Gennem mere end hundrede år var vandrelærerne således et led i grænselandets danske kulturhistorie. Men de kendtes ikke kun blandt de danske. Også på tysk side var der vandrelærere. Da de tyske i Nordslesvig blevet mindretal efter 1920, fik også de behov for vandrelærere. De tyske vandrelærere kan på mange måder sammenlignes med de danske.

Denne side af historien skal ikke behandles i det følgende. Opmærksomheden vil blive samlet om de danske vandrelærere i Sydslesvig efter 1920.

Hent og læs bogen som pdf nedenfor.