Fehmarn Belt Learning Region – Dannelsesregionen (2023-2026)
Dannelsesregionen er et treårigt Interreg projekt som fokuserer på udviklingen og styrkelsen af den nye kommende grænseregion i Femern-Bælt regionen.
Projektet består af 42 samarbejdspartnere som blandt andet omfatter danske og tyske uddannelsesinstitutioner, erhvervsaktører, kulturorganisationer og offentlige forvaltninger.
Projektets hovedfokus er de grænseoverskridende potentialer inden for uddannelse, erhverv og kultur. Målet er at danne en fremtidig arbejdsstyrke der kan mestre interkulturelle, sproglige og faglige relationer på tværs af den dansk-tyske grænse.
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig indgår som partner i projektet. Gennem vores daglige virke i grænseregionen Sønderjylland/Slesvig har vi gjort os vigtige erfaringer med de muligheder og udfordringer der ligger i potentielle grænseoverskridende samarbejdsprojekter. Disse erfaringer vil vi aktivt benytte i vores bidrag til projektet.
PROJEKTETS MÅLSÆTNING
Grønne og kreative uddannelser
Regionens uddannelser udvikles gennem lokale og regionale udviklingsinitiativer og i samarbejde med kulturelle organisationer, erhvervslivet, offentlige organisationer og borgere.
Mere initiativ blandt unge
Unge og unge voksne uddannes og trænes i kreative og kommunikative handlekompetencer og til at blive ambassadører, der tager initiativ til at skabe nye bånd mellem danskere og tyskere.
Forbedret dansk-tysk samarbejde
Faciliterings- og samarbejdsmetoder udvikles og forbedres på baggrund af videnskabelige undersøgelser af hindringer og barrierer i samarbejdet mellem projektpartnerne.
Dansk-tysk læringsplatform for alle
Opbygning af en digital platform, der gør læringselementer om det dansk-tyske samarbejde offentligt tilgængelige og bidrager til at få nye grænseoverskridende initiativer til at modtage finansiering.
Femern Bælt-dannelsesnetværk
Dannelsesregionens 42 projekt- og netværkspartnere inviterer til en tværfaglig, tværsektoriel netværksbegivenhed, der etablerer en ny og blivende dansk-tysk alliance, der arbejder for en inkluderende, sammenhængende, bæredygtig og interkulturel grænseregion.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektleder: Næstved Kommune, Center for Kultur og Borgerservice.
Projektperiode: 1. september 2023 - 31. august 2026.
Antal projektpartnere: 42 uddannelsesinstitutioner, erhvervsaktører, kulturorganisationer og offentlige forvaltninger deltager i projektsamarbejderne.
Økonomi: Projektet har et samlet budget på 24,5 mio. kr. Tilskuddet fra EU's Interreg 6A Deutschland-Danmark-programmet er på 16 mio. kr. Regions Sjællands Regionale Udviklingsmidler bidrager med 1,35 mio. kr. til Næstved Kommunes rolle som projektledere. De økonomiske partnere bag projektet finansierer selv ca. 7,15 mio. kr.
Interregs prioritet 3: Dannelsesregionen modtager midler fra Interreg Deutschland-Danmarks prioritet 3-pulje "En attraktiv region". Pulje har som overordnet målsætning at udvikle bedre forudsætninger for en god livskvalitet bl.a. ved at styrke programregionens attraktivitet til gavn for borgere og besøgende, med tanke på fremme af den sociale og økonomiske udvikling, med særlig fokus på uddannelse, samt kultur og turisme.
PROJEKTPARTNERE
Danske projektpartnere
- Næstved Kommune (projektleder)
- Zealand Erhvervsakademi
- Region Sjælland, Afdelingen for Regional Udvikling
- Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
- Knowledge Hub Zealand
- VUC Storstrøm
Tyske projektpartnere
- Hansestadt Lübeck, Bereich Schule und Sport (Lübeck Kommune, forvaltningsområdet for Skole og Idræt
- Technikzentrum Lübeck (Teknologi- og uddannelsesinstitution)
- Universität zu Lübeck, Institut für Mathematik (Lübeck Universitet, Institut for Matematik)
- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (biblioteket for det danske mindretal i Sydslesvig)
- Europa-Universität Flensburg, Institut für Mathematik (Europæisk Universitet i Flensborg, Institut for Matematik
Netværkspartnere i Dannelsesregions-projektet
Regionskontor - Region Sønderjylland-Schleswig, Syddansk Universitet (SDU) - The Mads Clausen Institute Innovation across borders, Business Hub Zealand (Erhvervshus Sjælland), Landeszentrum für E-Sport und Digitalisierung Schleswig-Holstein (LEZ SH), Christian-Albrechts-Universität zu Kiel – Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliche Fakultät, Det Nationale Center for Fremmedsprog, Emil-Possehl-Schule, Friedrich-List-Schule, Handwerkskammer Lübeck, Designskolen Kolding, Kobberbakkeskolen afd. Rønnebæk, Hanse-Schule für Wirtschaft und Verwaltung, IPN Leibniz Institute for Science and Mathematics, DGI Storstrøm, Museum Lolland-Falster, Lolland International School, CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, EUC Sjælland, Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH, Museum Sydøstdanmark, Køge Gymnasium & HF, Guldborgsund Kommune, Aarhus Universitet – Institut for Kommunikation og Kultur, Næstved Erhverv A/S, Rønnebæksholm, Universität des Saarlandes, Kreisfachberater für Kulturelle Bildung an Schulen in Ostholstein, Embassy of the Federal Republic of Germany, Copenhagen ZBC, Næstved Gymnasium og HF, Carl-Jacob-Burchardt-Gymnasium.
KONTAKTPERSON FOR PROJEKTET
Rejhan Bosnjak
E-mail: reb@dcbib.dk
Telefon: +494618697192