Efter en uddannelse som bankimand blev forfatteren i april 1937 indkaldt til tysk arbejdstjeneste og i 1938 til militærtjeneste.

Fra krigens begyndelse til længere end dens slutning var han med.

Helmut Leckband har ikke valgt at fortælle erindringer om selve krigen, men valgt at fortælle om det absolutte nederlags tid: nok en del om krigsfangetilværelsen, men mere om hvordan det var at være patient på et krigsfangelazaret. Hvad holdt modet oppe hos de fanger og patienter, der overlevede?

Selv et tilgitret vindue med udsigt til hverdagen udenfor får i den situation betydning. Og længsel efter hjem og pårørende - eller de andre fangers skæbne og muligheden for at hjælpe et medmenneske.

Det er en landsmand, der skriver sig fri af de onde år dengang. Eller prøver på det. For deres virkelighed bliver man aldrig kvit. 

Bogen er udsolgt, men kan frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket. Se nedenfor.