Anders Ture Lindstrøm: Landet Slesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk
Anders Ture Lindstrøm: Landet Slesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk
Denne bog har til formål at skildre oprettelsen af landet Slesvig-Holsten og udviklingen i dette land i det første vanskelige årti efter 1945.
Udgivet 1975, 200 sider.
Bogens forord
Denne bog har til formål at skildre oprettelsen af landet Slesvig-Holsten og udviklingen i dette land i det første vanskelige årti efter 1945.
Det har været naturligt at koncentrere skildringen om en række væsentlige aspekter af den politiske, økonomiske og sociale udvikling, således at hovedlinierne i det slesvig-holstenske samfunds udvikling tydeligt fremtræder.
Sydslesvigske problemer og mindretalsspørgsmål behandles kun i den her givne sammenhæng. Bogen er et forsøg på at give en kritisk fremstilling af denne periode i landet Slesvig-Holstens historie, et emne, hvorom der ikke foreligger megen tilgængelig litteratur.
Det er forfatterens håb, at denne fremstilling må blive suppleret med videnskabelige undersøgelser og udgivelser i større antal end hidtil. Der er brug for et mere alsidigt og perspektivrigt billede af landets historie efter 1945.
For velvillig assistance ved fremskaffelse af arkivmateriale takker jeg Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, København, Dansk Generalsekretariat, Flensborg, og Landesarchiv Schleswig-Holstein, Slesvig. En varm tak skylder jeg professor Troels Fink for støtte, inspiration og kritik under udarbejdelsen af manuskriptet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for gode år i Flensborg. For væsentlig hjælp ved udgivelsen takker jeg dr. phil. Johann Runge og cand. phil. Carsten Mogensen samt Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Anders Ture Lindstrøm
Bog kan også frit hentes som pdf eller lånes på biblioteket.