Bogens forord

Det 12. århundrede satte sit mærke på det danske landskabs ansigt, så vi mellem alle andre ansigter kender det - som dansk. Det var i det århundrede de byggede kirkerne, af sten.

Ved århundredets indgang opnåede Danmark - og Norden - selvstændighed som kirkeprovins med egen ærkebiskop, ved dets udgang skrev Saxo sit værk om »danernes bedrifter«. Til de mange slags stordåd, der gør det århundrede til et højdepunkt i Danmarkshistorien, politisk og kulturelt, hører rejsningen af mere end 2000 kirker i sten. Deres uforgængelighed skulle ikke bare gøre budskabets evighed håndgribelig, men være samlende midte for hver sit nærsamfund. Ikke sært, at på dem udfoldede tidens kunstneriske skaberkræfter sig stærkest og varigst, ikke heller, at de værker, stenmestrene skabte af det genstridige emne, endnu 800 år efter kan fascinere både som kunst og som udtryk for en fjern tids tankeverden.

Derfor måtte de komme, både de to gigantværker af Mackeprang: »Danmarks middelalderlige Døbefonte« fra 1944 og »Jydske Granitportaler« fra 1948 og den række af mindre værker og skrifter, som retter søgelyset mod geografisk mere begrænsede områder.

Alligevel er udgivelsen af denne billedbog om stenhuggerkunst i Angel en begivenhed af de sjældne. Emnet har været oplagt: de kirker, som for altid har givet Angels landskab et dansk ansigt. Men bogens fremkomst skyldes kun det lykketræf, at emnet lige stærkt har inspireret både fotograf og tekstforfatter.

Den Adelbjørn, der i 1120-30erne var biskop i Slesvig, og om hvem en af historiens kilder ved, at han »ivrede for bygning af stenkirker«, kan glæde sig i sin himmel. Vi andre har med bogen i hånd også fået lejlighed til at glæde os.