Udflugt: Kør med til Klimafolkemødet i Middelfart

En af hovedscenerne på Klimafolkemødet i Middelfart
En af hovedscenerne på Klimafolkemødet i Middelfart
Klimafolkemødet er klimakampens største arena for praktisk information med 40.000 besøgende og over 400 arrangementer i 2024. Den 28. august har du igen mulighed for at tage afsted sammen med os og besøge Klimafolkemødet i Middelfart.
Tid
09:00 - 18:00
Pris
Voksne: € 20
Børn: € 10
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Vær med til at sætte klima på dagsordenen, og tag med biblioteket til Klimafolkemødet i Middelfart. Der er afgang i bus tæt på Flensborg Bibliotek ca. kl. 9:00, og vi er retur samme sted ca. kl. 18:00.

Priser og tilmelding

Prisen for turen er 20 Euro for voksne og 10 Euro for børn. Billetter købes HER senest mandag den 28. juli 2025.

Deltagerne får nærmere besked om afgangstid og -sted efter tilmeldingsfristen. Har du spørgsmål til turen, så henvend dig til bibliotekar Nelle Margrethe Hardt på nmh@dcbib.dk.

Om Klimafolkemødet

Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig begivenhed, som sætter klima og den grønne omstilling øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35. I år afholdes Klimafolkemødet den fra 28. til 30. august på KulturØpladsen i Middelfart.

Folkeligt, politisk og fagligt

Klimafolkemødet er både folkeligt, politisk og fagligt og er en blanding af samtaler, workshops, debatter og underholdning. Forskerne præsenterer den nyeste viden, virksomhederne viser de mest effektive eksempler, og der er mulighed for at se, lytte, spørge, forstå, smage og opleve.

40.000 besøgende deltog i over 400 arrangementer i 2024

Den hidtil største udgave af Klimafolkemødet var i 2024, hvor 40.000 mennesker lagde vejen forbi Middelfart og deltog i de mere end 400 debatter, workshops, samtalesaloner og kulturelle arrangementer.

Du kan læse mere om Klimafolkemødet på her!

Byg din fremtid med Lego på Klimafolkemødet i Middelfart
Byg din fremtid med Lego på Klimafolkemødet i Middelfart
The future is handmade - Klimafolkemødet i Middelfart
The future is handmade - Klimafolkemødet i Middelfart