Foredrag | Livestream: Den meningsfulde hjerne

Nydelse i hjernen
Nydelse i hjernen
Hvad sker der i hjernen, når vi nyder, begærer eller beskæftiger os med noget meningsfuldt? Med hjerneskanninger og computermodeller kan vi i dag kigge ind i hjernen og bruge observationerne, til at forbedre vores livskvalitet.
Tid
18:55 - 20:30
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Hvordan reagerer vores hjerner på for eksempel natur, mad og musik

Hjerneskanninger og computermodellering bidrager til nye indsigter i, hvordan nydelse, begær og meningsfylde er indrettet i hjernen, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres med dem.

Foredrag ved Morten Kringelbach, professor i neuroscience ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og ved The Queen's College, University of Oxford.

Tilmelding

Vær med på Flensborg Bibliotek, når vi følger foredraget, som streames live fra søauditorierne på Aarhus Universitet.

Fri entré.

Hvad er Offentlige foredrag i Naturvidenskab?

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet og arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes sammen med Carlsbergfondet.