Modernismens gennembrud i Østrigsk kunst

Columbus lander i Indien (1969)
Columbus lander i Indien (1969)
Også i dette efterår har du mulighed at fordybe dig i kunstens verden, når Kunsthistoriker Grethe Bay holder sin foredragsrække på Flensborg Bibliotek. Denne gang skal det handle om Modernismens gennembrud i Østrigs kunst.
Pris
Pr. foredragsrække: € 21

Kommende arrangementer

Columbus lander i Indien (1969)
Foredrag & debat
26 november 2024

Modernismens gennembrud i Østrigsk kunst

Også i dette efterår har du mulighed at fordybe dig i kunstens verden, når Kunsthistoriker Grethe Bay holder sin foredragsrække på Flensborg Bibliotek. Denne gang skal det handle om Modernismens gennembrud i Østrigs kunst.

Flensborg Bibliotek

€ 21

--- Denne begivenhed er en del af en foredragsrække. Alle foredragene i rækken finder du i tabeloversigten længere nede ---

"Hver tid sin kunst - kunsten sin frihed" står der med guldbogstaver over facaden på Secessionsbygningen i Wien, som fra åbningen i 1898 var rammen om den moderne kunsts gennembrud i Østrig. Bygningen er i sig selv med sin forgyldte kuppel dannet af laurbærblade og facadens forgyldte ornamentik et eksempel på den Wiener Jugendstil, som kom til at præge perioden.

Kunstnersammenslutningen "Die Secession"

I årene omkring 1900 var Wien stadig hovedstad i et stort imperium, politisk reaktionært, men med et rigt kunstnerisk og kulturelt liv.

Overalt i Europa fandt der i disse år et oprør sted blandt unge kunstnere mod den officielle kunstverden. I Wien dannede de kunstnersammenslutningen "Die Secession" med Gustav Klimt som leder og dens første præsident fra 1897 til 1899.

Gustav Klimt

Gustav Klimt (1862-1918) var en frontfigur i den østrigske modernisme og knyttet til såvel symbolismen som art nouveau. Han skabte herudfra sin egen dekorative stil med kvindeskikkelsen som et centralt motiv. 

Egon Schiele

Egon Schiele (1890-1918) nåede med udgangspunkt i Klimts dekorative symbolisme frem til sin egen særegne ekspressive stil med linjen som det bærende udtryk. Også i hans kunst er kvindeskikkelsen central, men den er motiv i en intens og urolig udtrykskunst.

Oscar Kokoschka

Oscar Kokoschka (1886-1980) er sammen med Egon Schiele en af de mest fremtrædende ekspressionister i Østrig. Også han er præget af Gustav Klimt og af art nouveaus glidende linjerytmer. Inspireret af van Gogh udvikler han sin egen meget ekspressive malestil, hvor de kraftige men også gennemsigtige penselstrøg får personernes karaktertræk og sjæleliv til at stå nøgent frem.

Friedensreich Hundertwasser

Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) var uddannet i Wien og inspireret af den østrigske jugendstil. Han arbejdede siden sit gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier. Hans farvevalg er præget af stærke kontraster. Han havde visioner om et tættere forhold mellem kunstnerisk skaben, natur og samfund, om en menneskelig og økologisk arkitektur. I 1977 fik han til opgave at realisere disse idéer, og resultatet blev Hundertwasser-huset (1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.

Oversigt over foredragene

Foredragene afholdes tirsdage fra kl.10:00 til 12:00 på Flensborg Bibliotek.

Hold 1

Tirsdag22. oktoberGustav Klimt
Tirsdag5. novemberEgon Schiele og Oskar Kokoschka
Tirsdag19. novemberFriedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser

 

Hold 2

Tirsdag29. oktoberGustav Klimt
Tirsdag12. novemberEgon Schiele og Oskar Kokoschka
Tirsdag26. novemberFriedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser

 

Praktiske informationer

Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 21 Euro pr. række.

Tilmelding til Anna-Louise Holste. Telefon: +45 23 70 90 55 eller via mail til alholste@gmail.com.

Egon Schiele, Portræt af kunstnerens hustru. 1917
Egon Schiele, Portræt af kunstnerens hustru. 1917
Gustav Klimt, Kysset. 1909
Gustav Klimt, Kysset. 1909
Oskar Kokoschka, Portræt af Adolf Loos
Oskar Kokoschka, Portræt af Adolf Loos
Kunsthistoriker Grethe Bay
Kunsthistoriker Grethe Bay