Udstillingsåbning: Pause.Punkt

"Der blinde Fleck" af kunstneren Inga Momsen, 2025
"Der blinde Fleck" af kunstneren Inga Momsen, 2025
Den 30. januar åbnes kunstudstillingen “Pause.Punkt” på Flensborg Bibliotek. I deres værker tematiserer kunstnerne Inga Momsen og Maja Ingerslev langsomhedens og pausens betydning.
Tid
18:00 - 20:00
I samarbejde med
Sydslesvigs danske Kunstforening
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

Kunstnerne Inga Momsen og Maja Ingerslev vil med udstillingen Pause.Punkt sætte fokus på kvaliteten i at give langsomheden og pausen plads i at se, lytte og sanse med fantasi og finurlighed.

Pause.Punkt er et mødested for to kunstneriske metoder, hvor begge kunstnere arbejder med at lægge håndens tid og tålmodighed i ind i det kunstneriske udtryk.

Inga Momsen

Den tyske kunstner Inga Momsen er fascineret af den midlertidige eller permanente forandring af et rum under hensyntagen til dets særegenheder, muligheder og lagrede fortællinger. Rummet er altid en medskabende del af kunsten, som opleves og indgår i kommunikation og leg.

Værk af kunstneren Inga Momsen
Værk af kunstneren Inga Momsen

Maja Ingerslev

Den danske kunstner Maja Ingerslev udfolder sit kunstvirke på tværs af medierne fotografi, video, installation, skulptur og Artists' Books. Hun laver værker / spor / rum i naturen, der synliggør skrøbelighed og grokraft.

I fotografierne mødes en virkelighed udklippet og formet i hvidt papir med processer i landskabet.

Udstillingsåbning den 30. januar

Udstillingen åbnes torsdag 30. januar kl. 18:00 efter SdKs generalforsamling, som starter kl. 17:00.

Den kan ses fra fredag den 31. januar til lørdag den 1. marts, mandag - fredag fra kl. 11:00 til 17:00 og lørdag fra kl. 11:00 - 14:00.

Arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening