- Tid
- 15:00 - 17:00
- Bibliotek
- Flensborg Bibliotek
- Adresse
-
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland
+++ Der er desværre ikke flere pladser tilbage, men du har mulighed for at skrive dig op på vores venteliste +++
Juletræsfester, hvor man danser om et stort juletræ i flere kredse, og hvor julemanden til sidst kommer med godter, har børn gennem flere generationer glædet sig til. Traditionen har eksisteret i mange år. På for eksempel Arbejdermuseet i København har der været holdt juletræsfester siden 1882.
Det første juletræ i Danmark
I 1808 blev Danmarks første juletræ formentlig tændt hos grevinde Wilhelmine Holstein på godset Holsteinsborg på Sydsjælland. Der er ikke bevis for, at dette træ var det første danske juletræ; men det omtales, at familien havde et juletræ, der blev tændt for greveparrets lille datter.
Københavns første juletræ
Det første juletræ i København blev tændt i 1811 hos doktoren Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres søn Orla på halvandet år, der senere skulle blive en kendt politiker.
I København var man forberedt på, at der ville ske noget usædvanligt. Et par dage inden havde borgere nemlig set, hvordan et stort grantræ var blevet båret inden for i stuen. Juleaften omkring kl. 17:00 kunne de nysgerrige københavnere så konstatere, at doktorfamilien havde sat træet op i stuen og sat tændte lys på dets grene. Martin Lehmann var holstensk præstesøn og har sandsynligvis kendt skikken med juletræet fra sin egen opvækst.
Julepynt i rød-hvide bånd
I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere og mere udbredt. På landet afløste juletræet ældre former for festpynt, som ophængningen af hvide, broderede tekstiler. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte dansksindede i Sønderjylland at pynte deres juletræer med julepynt i røde og hvide farver. Man lavede røde og hvide papirsroser, pyntede træerne med små dannebrogsflag i papir og hængte pynten op i røde og hvide bånd. Senere kom de flettede hjerter og kræmmerhuse med godter til.
Dans om træet
I Danmark er det almindeligt, at man går rundt om træet med hinanden i hænderne, mens man synger julesalmer og sange som Juletræet med sin pynt fra 1939 og Højt fra træets grønne top fra 1848, hvis tekst nærmest er et katalog over klassisk juletræspynt.
Alternative juletræer
Først omkring 1. verdenskrig blev juletræet rigtig udbredt uden for borgerskabet. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys og pynt.
Familier i arbejderhjem anvendte alternativer som hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor. Grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomster for medlemmernes børn.
Tilmelding
Fri entré. Begrænset antal deltagere.
Vi åbner for tilmeldinger til Juletræsfesten den 6. oktober.
Husk at tilmelde de enkelte personer ved at angive det rigtige antal for hver aldersgruppe!